Handelsbetingelser
Sidst opdateret: 27. oktober 2026
1. Om Postly
Postly drives af GN, CVR 38823574, Nordre Fasanvej 207A, 1. 02, 2000 Frederiksberg. Kontakt os via kontaktformularen på postly.dk/kontakt.
2. Aftalens indgåelse
Aftalen indgås når du har gennemført betalingen via Stripe. Du modtager en bekræftelse på e-mail med ordrenummer.
3. Priser og betaling
Alle priser er i danske kroner. Alle priser er inkl. 25 % moms. Almindeligt brev koster 69 kr., rekommanderet brev 289 kr.. Begge inkluderer op til 5 A4-sider. Ekstra sider koster 5 kr.pr. side. Betaling sker sikkert med kort via Stripe; Postly modtager og opbevarer aldrig dine kortoplysninger. Erhvervskunder med forudbetalt saldo kan få ubrugt saldo udbetalt efter anmodning, se erhvervsvilkårene.
4. Levering
Breve modtaget og betalt før kl. 12 på hverdage afsendes samme dag. Derefter omdeler dao almindelige breve inden for 5 hverdage. Ved rekommanderede breve sker dao's første leveringsforsøg inden for 5 hverdage. Vi sender kun til danske adresser. Et brev må kun indeholde papir, ikke varer eller genstande, og det skal kunne bøjes.
4a. Sletning af brevets indhold
Selve brevet, altså den uploadede fil eller den indtastede tekst, slettes automatisk og uigenkaldeligt ved den automatiske oprydning efter 7 dage fra afsendelse eller 30 dage fra betaling, alt efter hvilken frist der indtræffer først. Leveringskvitteringer fra dao for rekommanderede breve gemmes adskilt fra brevet og slettes 90 dage efter, at vi har sendt dem videre, eller 120 dage efter afsendelse, hvis de aldrig er sendt videre. Vi beholder herefter kun ordreoplysninger uden brevets indhold, fordi de skal gemmes efter bogføringsloven. Det betyder, at vi ikke kan genprinte, genfremsende eller udlevere et brev efter de 7 dage. Reklamationer over produktionen skal derfor ske inden da.
4b. Postly som afsender
Vælger du tilvalget Postly som afsender, står Postlys adresse som afsender på kuverten i stedet for din. Kommer brevet retur, giver vi dig besked på mail. Vi opbevarer brevet i 30 dage og makulerer det derefter, medmindre du inden da beder os sende det til en anden adresse. Det er en ny bestilling.
5. Fortrydelsesret
Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved køb på nettet. Ved bestillingen anmoder du udtrykkeligt om, at Postly påbegynder den personligt tilpassede ydelse straks efter betaling. Når ydelsen er fuldt udført, ophører fortrydelsesretten. Hvis du fortryder, før ydelsen er fuldt udført, kan du kontakte os via kontaktformularen. Du skal i så fald betale et rimeligt beløb for den del af ydelsen, der allerede er udført. Et brev, der allerede er printet eller overgivet til omdeling, kan ikke tilbagekaldes.
6. Reklamation
Når brevet først er afsendt, står dao for omdelingen. Hvis dit brev ikke bliver leveret, eller hvis du har spørgsmål efter afsendelse, skal du rette henvendelse til dao's kundeservice. Ved rekommanderede breve skal du oplyse indleveringskoden eller R-mærkets nummer, som du har fået på mail ved afsendelsen. dao sender leveringskvitteringen til Postly, når brevet er leveret, og vi sender den videre til dig. Det tager typisk 2 til 5 hverdage, men længere, hvis modtageren ikke er hjemme og skal hente brevet. Henter modtageren ikke brevet, kommer der ingen leveringskvittering, og så giver vi dig besked, når vi hører fra dao. Hvis der er fejl i vores håndtering inden afsendelse, kontakt os på kontaktsiden senest 30 dage efter afsendelse.
7. Ansvar
Postly printer, kuverterer og afleverer brevet til dao. Kunden er afsender og ejer brevet og er ansvarlig for indholdet, modtageren og tidspunktet for afsendelsen. Postly gennemgår ikke indholdet, rådgiver ikke og driver ikke inkasso eller inddrivelse for andre. Tjenesten må ikke bruges til ulovligt, chikanerende eller vildledende indhold. Postly kan afvise ordrer, der strider mod disse vilkår.
Skabeloner og guides
Skabeloner og guides leveres som de er, uden garanti for korrekthed, fuldstændighed eller retsvirkning. De bruges på eget ansvar. Postly er ikke ansvarlig for tab som følge af brugen af dem.
Ansvarsbegrænsning
Postlys samlede ansvar er begrænset til det beløb, kunden har betalt for den pågældende ordre. Postly er ikke ansvarlig for indirekte tab, tabt fortjeneste, forsinkelser eller fejl hos dao, eller for om et brev har en bestemt retsvirkning eller når frem inden en frist. Rekommanderet brev dokumenterer afsendelse og levering efter dao's vilkår. Begrænsningerne gælder kun i det omfang, ufravigelig lovgivning tillader det, og begrænser ikke kundens ufravigelige rettigheder.
Mails og persondata
Vi sender kvitteringer og besked om dine breve. Mails om Postlys ydelser sender vi kun som beskrevet i privatlivspolitikken, og du kan altid afmelde dig.
Erhvervskunder og persondata
Når en erhvervskunde sender breve eller uploader modtagerlister, behandler Postly persondata på kundens vegne og efter kundens instruks, kun for at printe og sende brevene. Kunden er ansvarlig for at have hjemmel til behandlingen og til at sende brevene. Vælger kunden en QR-kode på brevene, fører den til kundens egen webadresse, og Postly registrerer ikke, hvem der scanner. Kunden er ansvarlig for indholdet bag koden og for at overholde reglerne om adresseret reklame, herunder Robinsonlisten. For erhvervskunder gælder også erhvervsvilkårene og databehandleraftalen.
Brevindhold og tilhørende dokumentationsfiler, herunder kvitteringsfotos og kopier af brevet, slettes ved den automatiske oprydning efter 7 dage fra afsendelse eller 30 dage fra betaling, alt efter hvilken frist der indtræffer først. Leveringskvitteringer fra dao for rekommanderede breve gemmes adskilt fra brevet og slettes 90 dage efter, at vi har sendt dem videre, eller 120 dage efter afsendelse, hvis de aldrig er sendt videre. Ubetalte enkeltbestillinger slettes efter 48 timer. Erhvervskladder slettes efter 30 dage uden opdatering. Fælles brevindhold og modtagerlisten for en udsendelse slettes, når indholdet i alle udsendelsens breve er slettet. Ordreoplysninger uden brevindhold bevares til bogføring. Se privatlivspolitikken.
Vi anvender Lovable Cloud til hosting, database og privat filopbevaring, Lovables administrerede e-mailtjeneste til transaktionsmails, Stripe til betaling og dao som postoperatør. Brevene håndteres af Postlys ekspeditionsteam til print, kuvertering og aflevering til dao.
8. Partnerprogram
Postly har et partnerprogram, hvor godkendte partnere kan henvise kunder via et personligt link og modtage provision af betalte breve. Kommer du til Postly via et sådant link, gemmes et internt partnernummer i din browser i op til 30 dage. Prisen for dig er den samme, og partneren får ikke adgang til dine oplysninger. Vilkårene for partnere fremgår af siden Partnerprogram.
9. Klage
Klager kan indbringes for Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Se naevneneshus.dk.